Den er overraskende vellykket, selv synkroniseret udgave var helt OK.
Sjove referencer til ET og Top Gun også, så der er også sjov for os gamle.
10/13
Family
Pigen uden navn
Totto-Chan: Den lille pige i vinduet
Børnene fra Sølvgade II, Tager kampen op
Synes det kniber lidt at leve op til den første, der er for meget der er for kunstigt/fortænkt synes jeg. Men en OK børnefilm overall
8-9/13
Ternet Ninja 3
Det er sjældent at nr 3 i serie er den bedste, men det er den her!!! Så dem alle i et stræk, og der var flest steder i #3 der er virkeligt morsomme og sjovere, omend det bestemt er mere en voksen- end en børne-film. Den mand har en skøn syg humor. Et skænderi undervejs er nok kulminationen hvor man som voksen virkeligt er ved at omkomme af grin. Børn skal i hvert fald ikke være for små, tænker 12+
Skal helt sikkert se den igen, for at fange flere underlige detaljer og syge skilte…
Computeranimationen er så pæn at mange ting bliver tæt på virkeligt, og det er egentligt ikke et plus, nå lad det nu fare
11/13
The legend of Ochi
En film der på mange måder kunne være lavet i halvfjerdserne, ret meget en klassisk eventyrfilm med barn der er på vej ud af barndom og make-peace-not-war, også tvær-artsligt (eller hvad det hedder).
Der er gode kræfter med i dette spøjse projekt. Men vil ikke sige jeg er helt begejstret, men ikke dårlig. Hmm…
8-9/13
Mugge og Super happy
Den forrige var jo ret ringe, så forventningerne var langt nede.
Denne fungerer LANGT bedre. Ligeså rablende, men (næsten) uden lange kedelige passager, de har gjort det jeg efterlyste sidst at der hele tiden sker et eller andet.
Selve historien, nå ja, tænk ikke på den…
9/13
Snow White – 2025
Frygtede det værste – det var dog ikke HELT grusomt, selvom jeg synes man skal se original i stedet…. Når man nu vælger at animere dyr og delvist skuespillere(?) til dværge (til forargelse for politisk korrekte, og med begrænset held), kunne man så ikke have animeret den onde dronning i stedet? Svært at forestille det var blevet ringere… Lidt selvironi har de dog ved at have en dværg med der spiller … bueskytte.
Glemte at bemærke omkring svulstige mine-scener, der er nærmest pinlige. Jeg tænker plastic, ikke engang glas, forfærdeligt ringe. Der er en af mange steder hvor man bestemt ikke kan se de har haft et helt enormt budget….
Mest tror jeg den egner sig til romantisk anlagte piger omkring de tolv…
5-6/13
Flow
Den er flot og interessant tænkt, men det at lade dyr have dyre-lyde og bevægelser, men alligevel lade dem antropomorft udvise empati på tværs af arter, som var det fx Andeby, giver sådan et bizart tvist på den ufede måde til det hele. Fx at lade en (vistnok) trane styre rorpind på en båd…
Den er nok mere for voksne end for børn, og voksne der ikke har en særlig filminteresse kan nok finde bedre at bruge tiden på.
Den er slet ikke dårlig, men tror de fleste vil gå skuffede ud af salen, både store og små, så selv om den nørdet og teknisk set fortjener et par trin højere kan det ikke blive til mere end
7-8/13
Honey
Det store trækplaster her var selvfølgelig Jesper Christensen, Men ungen (/ungerne) gør det også rigtigt fint.
En ret vellykket rørende fortælling for alle fra ca 12+, selvom nogle er lidt karikerede.
Særligt læreren og faderen er groteske, måske for at mindske risiko for at for mange forældre der tager børn ind til filmen føler sig portrætteret?
9-10/13







