Ganske underholdende, selvom man kan sige at grundidé er en afstøvning af Who Framed Roger Rabbit, omend det moderne digital teknik ikke har det wauw som det havde dengang. Men selve historien er da også ret sød.
Værd at se, men slet ikke et must see.
9/13
Adventure
The Dog Stars
Den minder på mange måder om dreven sørgmodig countrysang, med romantisk islæt, hvis du ellers kan forestille dig mikset ind i en fremtidsdystopi. Man fornemmer at det en ældre mand der står bag. Ikke på en dårlig måde, men på at den ikke er forjaget. Lidt bliver “for meget”.
Den får absolut også points for scenerne med en sød hund.
10-9/13
Spirillen
The Odyssey
Historien kender vi jo alle, og den er god. Og helt som Nolan elsker det er det holdt i den originale ikke lineære stil, der springer frem og tilbage i tid og rum (Homers tekster er efter sigende de første bevarede der gør det). Men jeg synes der lægges alt for meget vægt på det svultstige. Hvis de skar en times overflødige kampscener ud, havde jeg været mere glad…
Den er ikke god nok til at jeg gider rejse til Odense for at se den i den helt sikkert visuelt flottere fulde IMAX udgave. Frygter lidt at det vil gøre det hele endnu mere svulstigt.
9/13
Minions & Monsters
Den er overraskende vellykket! For os gamle er det sjovt at den er fyldt med tydelige citater og referencer helt tilbage til de tidligste stumfilm i spandevis, fx Dort som er en slags remake af Gort. Ungerne der var med så også ud til at hygge sig, så vellykket med bred målgruppe. Langt bedre end første.
10/13
The Death of Robin Hood
En sjov idé om en anden version af historien, ret velgennemført synes jeg, omend den bliver lidt lang, og lukning er som en opera der ingen ende vil tage, fordi man lige skal have det sidste fortalt. Men har ellers lidt Macbeth-vibe over sig.
Kan ikke helt beslutte mig for karakter, men er flink
10/13
Toy Story 5
Arnie & Barney – Den vilde vandkamp
Forfriskende at se noget der ikke er amerikansk. Den er tilladt for alle, og selv de mest sarte kan dårligt blive bange for dramatikken.
Klassisk fortællemønster med skæve helte.
Det bliver lidt for meget for voksne, men børnene synes at æde det med fornøjelse, og noget af det er klart tænkt til de voksne, fx inskriptioner på hjelme, der ses på plakat også.
Herligt fri for moralprædiken, og når en ond skifter til god, er det ikke noget der dvæles nærmere ved.
8-9/13
Sirât
Super Mario Galaxy
Var solidarisk og så den med en med to knægte i target alder, og de var meget begejstrede – det var jeg ikke. Men univers er da gennemført, og der sker hele tiden noget. Enkelte små formildende omstændigheder for voksne. Men generelt udpræget til børn. Uden så meget som et touch af charme, elegance eller andet jeg ville kunne finde formildende. Vil undlade at sætte tal på, men som sagt så den ud til at ramme målgruppen af sådan 7-10 årige. MÅSKE de der er unge nok til at have spillet Nintendo som små, kan få et nostalgi-fix?









