En rigtig vellykket film, med masser af musik. Forsøger at give et indblik i hele personen bag. Og der tegnes et portræt der ligner at være sandsynligt. Og i hvert fald seværdigt.
Klart bedre end ventet / håbet
10/13
En spøjs sag. Synd at de har så svært ved at få lukket den af, har ellers en del god odd-value så man får en del skæve grin. Deres leg med vlog er også sjov. Indledende rulletekster der fik mig til at tænke om det var en fransk udgave af en blaxploitation film fra 70’erne jeg var på vej ind til, er også dejligt odd.
9/13
En glimrende remake af en film jeg ikke har set. Portrætterer fint figurerne. Der er lavet mange fangefim gennem tiden, med begrænset held, men den her er angiveligt baseret på en mere eller mindre virkelig historie, og er uanset værd at se. Herr Noer har lavet en fin film her.
10/13
Nu har jeg aldrig læst forlæg, men antager at det er dettes litterære styrke der gør at selv ikke Bille August kan ødelægge det. Pudsig detalje at de gør nummer ud at skrive fx Kjøbenhavn – men omvendt har bolle-å på skole-tavle – underligt sjusk. Historien er fin, men karakterer tegnes meget T-Y-D-E-L-I-G-T op (det er jo Bille August), men synes alligevel at den er seværdig
10-9/13