Ny Scorsese så forventninger var høje, selvom det var med Leonardo.
Den gamle har stadigt styr på det der! Blændende fortalt filmatisering af historisk sag jeg ikke kendte. Ja selv Leonardo kan han få til at gøre det godt. Den er ganske vist lang, men føles ikke for lang, og den af biografen indlagte pause var en uvelkommen afbrydelse, omend den ramte et OK sted. Ja ja man kunne sikkert skære den ned, uden at ødelægge historien, og tør næsten ikke tænke på hvor lang en evt senere directors cut bliver….
11-10/13
Arkiv
Instruktør
Martin Scorsese
Se på IMDbThe Irishman
Så fik jeg lejlighed til at få set denne selv om det kun var på plastic. Må sige at jeg ikke var imponeret. Effekterne er selvfølgeligt interessante, men det er halvhjertet med et foryngede ansigter på tydeligt gamle kroppe.
Forresten pudsigt i disse krænkelsesparate tider at man kun har lavet det med de mandlige roller. Men letpåklædt ville det nok blive FOR grotesk…
Og så havde selve historien bare ikke kød nok på til at vare så længe.
Nok er Scorsese god, og gode navne gør meget, men kan ikke blive mere end
9-8/13
Silence
The Wolf of Wall Street
Det er simpelthen imponerende at se hvad en mester-instruktør kan lave. Og så kan han få selv min yndlings-hade-skuespiller til at fylde den altoverskyggende hovedrolle fint ud. Angiveligt er historien i bund og grund ægte, og det gør bare det hele en tand mere skræmmende.
Der er nogle få passager hvor jeg nok ville have været ude med saksen. Men hvad pokker…
11-10/13
Hugo
Det var en slem skuffelse fra en af de store! Det er faktisk ret svært at finde ret meget pænt et sige om den, andet end de for filmnørder sjove gamle sager. Den sætter sig solidt mellem stolene som en voksenfilm for børn, eller børnefilm for voksne. Det bliver ikke til begge men til ingen.
Og en endnu værre 3D kvalitet end vanligt, fyldt med skygger i mange billeder gjorde ondt værre. Så skal den ses, så hellere i 2D….
7-8/13
Shutter Island
Mesteren kan endnu. Og han forstår at udnytte Leonardos beskedne forcer. Men meget svært at sige noget uden at det bliver “the butler did it”. Dejligt håndværk generelt. Dog lidt skønhedspletter umiddelbart, men muligvis bevidste!! En NOGET spinkel historie om blanding af fantasi og virkelighed, der i mindre kyndige hænder let kunne være blevet ren katastrofe. Men mesterkokken kan trylle selv med dårlige ‘råvarer’…
10/13






