Årets Woody er klart i den bedre ende. Synes ellers der har været mange nitter de senere år, men under det lidt irriterende teater-agtige manuskript er der en fin underfundig humor og lune.
10/13

Overordnet en ørkenvandring. Men der er enkelte gode jokes. Et par enkelte dele med ulve er virkeligt morsomme, men det kører af sporet. Den danske speak må nærmest betegnes som hysterisk. Jeg håber ikke at den originale er ligeså slem
7-8/13

Stone har begået en mestendels glimrende dramatisering af en kendt historie, kombineret med mandens baggrund. Så også seværdig som ren film, uanset indhold. Men det at kerne-historien er kendt gør også det hele lidt langt, så måske lidt fedtet
10-9/13

Den var bedre and frygtet. Sådan en slags drama-doku med bagklogskabens klare lys. Selve tju-bang del nåh ja det er så bare tju-bang, og når den er amerikansk og ikke kan få en full happy-end, så kan man jo altid lægge op til at græde igennem…
Nå overall så vel
9-8/13

En OK remake af en remake. Lidt vel svulstig og med meget krudt. Men hvis man nu ikke kendte de to forrige udgaver…. Historien også forsimplet og ændret uden at jeg synes det har positiv indflydelse
8/13

Well, den er bedre end frygtet. Meget af den er decideret tæerkrummende med enkelte gode oneliners imellem, men som helhed så har den dog noget, og trods stereotypier så forsøger den at sige noget. Så
9-8/13

Teknisk har jeg aldrig set noget der ligner. Udtrykket kan vel nærmest beskrives som tegnet dukke- eller modellervoks-film. Det er vist stop motion hvor der er efterbehandlet med computer.
Den virker meget japansk i sin måde at mestre poesi og elegance i den her genre så Disney udstilles som bare kommercielle og poesi-forladte, men det ser ud som om hovedparten af de involverede i projektet faktisk er amerikanere.
9-10/13

Et interessant lille hjørne af amerikansk historie, jeg nok havde hørt af navn, men ikke vidste hvad egentligt betød. Selvfølgeligt er det politisk korrekt amerikansk revolutionsromantik, men patos er nok tyk, men så absolut oplevet værre…
10-9/13

Tænker straks Nils Malmros en generation senere. En beskrivelse af en kort periode i nogle medicinstuderendes liv. Hverken skuespil eller historie holder helt troværdigheden, men overordnet er den alligevel bedre end ventet/frygtet og den har noget, så er flink
9/13

En ganske bizar sag. Ikke ubeslægtet med Bunuel, men afgjort også påvirket af Trier. Billedtableauer giver mig mindelser til Roy Andersson. Så interessant cocktail – men ikke for de mest sarte.
Noget af det bliver lige lovligt tungt og tænkt men trods det:
10/13