En fin film i agent-genren, omend man ikke kan sige den er fyldt med overraskelser, men en god gedigen fremadskridende historie.
God velspillet underholdning, men ikke mere end det. Glemt i morgen.
9/13
En pudsig ting, som egentlig er en ret personlig rejse mellem Prins Joakim og en kirurg/forfatter jeg ikke kendte, der sikkert har beriget begge. Men synes jeg har en underlig fornemmelse af at kigge gennem nøglehul, og krydret med facts om hærvejen.
Ikke dårlig, men tænker den egner sig mere til DR-K end biograf.
8-9/13
Den forrige var jo ret ringe, så forventningerne var langt nede.
Denne fungerer LANGT bedre. Ligeså rablende, men (næsten) uden lange kedelige passager, de har gjort det jeg efterlyste sidst at der hele tiden sker et eller andet.
Selve historien, nå ja, tænk ikke på den…
9/13
En rigtigt vellykket yalla-action (som sikkert har et mere politisk korrekt navn), med fine tegninger af figurerne, i al deres groteske upfuckedhed. Man er fint underholdt, og jeg tænker den faktisk tillige rammer nogle der kan se sig selv i det – og det kan en gammel grisefarvet tasteabe ikke.
10/13
Interessant dokumentar, der gjorde mig klogere på den beskedne tegnefilmsmester. Sjovt at høre hvordan det hele startede, og hvor svært det han lavede var at få ud i begyndelsen, Og at Nausicaä, der startede lavinen, kun blev realiseret fordi en samarbejdspartner løj vildt om hvor mange eksemplarer papirudgaven havde solgt…
Men også om HVOR personligt det meste egentligt er.
10/13
En personage som alle enten elskede eller elskede at hade, da han var stor. Som titlen antyder koncentrerer den sig om den sidste del af hans liv og karriere. Et ret hudløst portræt, hvor familien tydeligvis har været meget ind over. Matthesen er jo meget komiker, med ved ikke om TS selv så sig med den lidt klovnede distance.
8-9/13
Frygtede det værste – det var dog ikke HELT grusomt, selvom jeg synes man skal se original i stedet…. Når man nu vælger at animere dyr og delvist skuespillere(?) til dværge (til forargelse for politisk korrekte, og med begrænset held), kunne man så ikke have animeret den onde dronning i stedet? Svært at forestille det var blevet ringere… Lidt selvironi har de dog ved at have en dværg med der spiller … bueskytte.
Glemte at bemærke omkring svulstige mine-scener, der er nærmest pinlige. Jeg tænker plastic, ikke engang glas, forfærdeligt ringe. Der er en af mange steder hvor man bestemt ikke kan se de har haft et helt enormt budget….
Mest tror jeg den egner sig til romantisk anlagte piger omkring de tolv…
5-6/13