Instruktør
Seidl gør det igen…. Laver en stærk, trøstesløs revsende film. Den hænger sammen med Rimini i persongalleri, men kan sagtens ses uafhængigt.
Det var sidste film af ham der spiller faderen (Hans-Michael Rehberg). Fantastisk præstation som senil olding der kun kan nynne gamle nazisange og savner sin mor.
Den er bestemt ikke for børn eller en film man bliver i godt humør af!
Og den bliver næsten ‘for meget’
Der er kun to visninger af den hernede, og jeg var alene til den første…
10-9/13
Skynd jer! Går næppe længe, og får for lille publikum. Seidl hælder atter syre ud over Østrig, med alt i mol. Storartet i al sin ynk!
10/13
Den svageste del af fin triologi. Og dog får de (skin)hellige en dragt prygl af dimensioner. Seidl kan få Trier til at ligne en spejderdreng…
9-10/13
Et rent syrebad. Om den er hårdest ved de udnyttende eller de udnyttede ved jeg ikke rigtigt… Sprængfyldt af humor også, men malurten flyder i strømme imens. Orkester er grotesk lille detalje, der får mig til at tænke på Roy Andersson….
10/13
En tung sag… Og som vanligt med Seidl ætsende, grum, spidende og minimalistisk. Absolut værd at se.
10/13
Når den er bedst er det næsten Roy Andersson!! Åbningsscene MÅ være ment som et tribut til samme. Seidl kan virkeligt noget. Nogle af de længere scener kniber det dog med at holde på det høje minimalistiske niveau. Absolut værd at se, skønne dystopier. Men ‘kun’
9-10/13