Væsentligt bedre end jeg huskede første del. Den her er angiveligt lavet efter folks erindringer, og man fornemmer et dybfølt og ægte had. Lidt som tidlige WWII film.
Det giver den langt mere bid end bare det dramaturgiske omkring dem – det er der også, og det er den tynde billetsalgs-del.
10-9/13
Det slipper Bornedal ganske godt fra.
I rulletekster er der lang liste af fornavne på de døde børn, men undrer mig over at der ikke er lidt fakta om hvor mange der døde/overlevede såvel fra skolen som Shellhuset. Jeg tænker de yngre generationer er jo næppe bekendte med historien.
Lidt goof i de sidste minutter med en kvinde der løber og drejer til højre en vel seks-otte gange rundt om bygninger, og aldrig til venstre. Sjusk….
8-9/13
En vellykket film om en bizar variant af historien om KZ-lejrene. Bygget over virkelig historie, ved ikke hvor løst/fast.
Alt for få var inde at se den, og går sikkert snart af, så skynd dig..
10/13
Slet ikke så tosset, men noget lang i det for en lidt tynd og i meget store træk forudsigelig historie. Grundhistorien er fin nok, men den er næsten fortalt i trailer. Der mangler lidt sidehistorier til at give det hele lidt krop. Men er ikke ringe og kan sagtens ses. Og alle gør det sådan set fint, også nogle mørke dystre billeder der virker fint. Nå måske for flink
8-9/13
En sød lille sag, med fine elementer – men desværre gættede jeg (atter) centralt plot-element meget tidligt (ulempen ved at have set mange film, og uskarpt manuskript). Men hyggelig feel-good ting uanset.
9/13
Den slipper de overraskende godt fra. Hvor tæt den er på virkeligheden ved jeg ikke, men antager at alle nøglepunkterne er reele, og på den måde er den ikke kun god underholdning men også en fin lille historie-time. Pudsigt nok lader de dele af hans virke beskrive bare med tekst-bokse. Spareøvelse måske? Anyway
10/13
En stærk og tankevækkende dokumentar, om (og af) nogle modige mennesker der trods alt finder en slags liv i et trøstesløst helvede. Det får en til at reflektere over hvor let og relativt meningsløst de vi render og hygger os med i vores smørhul er sammenlignet med den konstante kamp for at bare holde folk i live. Men siger også noget om hvorfor vi og rotterne er de mest udbredte dyr, der kan få ting til at fungere nærmest uanset forhold.
10/13
Det går jo sjældent godt at lave grin med tragiske ting, men det virker faktisk her. Dejligt absurd, men alligevel med hjerte og viid. Forestil dig et intelligent manuskript til Borat…
9-10/13
En titel der for min årgang er meget svær at ikke skrive som “De fem forbandede år”. Men titel er nu ikke af hensyn til krænkelsesparate på Bornholm, men fordi den ikke tager hele perioden. Mange gode ting i den, selv om vel meget klemmes ind i én familie. Christensen som altid god, og sjovt med Helger i en Maggie Smith birolle som bedstemoder. Det bliver lidt historieundervisning for dem der ikke har hørt historien før, mere end et selvstændigt egentligt værk. Men da altid rart når afstand giver mulighed for at se nuanceret på værnemageriet. Og ikke dårligt. Men TV drama – agtigt.
9/13
Æv de har to hver især fine ideer de holder stædigt fast i, problemet er bare at de er selvmodsigende og det ødelægger det hele… Man kan ikke både ville lave det i ét/få takes, og samtidigt få det til at forløbe over en større geografisk afstand, og længere tid end filmen. Det skal jo gå galt, og det gør det så, det skurrer allerede få minutter efter det hele er sat i gang. Ærgerligt for ellers en rigtig fin historie og meget pænt at sige. Nå flink for den gode vilje m.m.
9/13