Endnu en gang bærer Persbrandt en film hjem. Han bliver bare bedre med alderen. En ret banal historie med rigeligt patos overlever på hans styrke. Det er helt Brando’sk man FØLER ham. Resten er ret ligegyldigt forudsigeligt pladder.
8-9/13
Per Fly slår til igen. Et brag af en film med forrygende musikalsk foto- og klippe-arbejde, og flotte præstationer af alle hele vejen rundt. Med nogle rigtigt fine castninger også, fx Hasse & Tage (for os der husker dem). Selv sangen er på et højt niveau, og man opdager hvor mange jazz-slagere med hende man faktisk kender, og næsten ikke kan lade være med at nynne med på. Ikke under:
11/13
Den har nogle morsomme momenter i de historiske referencer, men er generelt en noget tæerkrummende omgang, lænende mod det stupide, trods Elfmans musik.
Måske hvis man er vokset op med figurerne i tv som barn at den kan være sjov for voksne. Der var nogen uro blandt de børn der var her, så tror også at de kedede sig.
7/13